Behandlingsforløb med SkinPen

Før behandlingen

Inden du bliver behandlet, skal du sikre dig, at nedenstående er i orden:
Der må ikke behandles på forkølelsessår, akne i udbrud eller anden betændelsestilstand/udslæt. Du må ikke have været i medicinsk aknebehandling (Isotretinoin) indenfor de sidste 6 måneder, og du må ikke være i behandling med blodfortyndende medicin. Ydermere bør du undgå receptpligtige cremer, brug af kraftige produkter med a-vitamin samt solbadning en uge op til din behandling.

Du må ikke være gravid eller ammende, og du skal være fyldt 18 år.

Vi anbefaler, at du bestiller en konsultation, hvor vi planlægger dit forløb afhængigt af dit behov. Du kan godt behandles samme dag, da der er ikke betænkningstid til denne behandling.

Selve behandlingen

Når du møder til behandling, anbefaler vi, at du ikke har make-up på. Først afrenses og desinficeres huden, og derefter går behandlingen med SkinPen i gang. Der påsmøres en intensiv fugtserum med hyaluronsyre, der indsluses i huden under behandlingen.

Efter behandlingen

Vi anbefaler ro efter behandlingen. Du bør undgå anstrengende træning, svømmehal og sauna de første 48 timer.

Du får udleveret en Lift gel, der skal påføres huden de første 24 timer som det eneste produkt. Herefter bruger du Rescue Calming Complex, som du også får med hjem efter behandlingen. Disse hjemmeplejeprodukter er inklusiv i behandlingsprisen.  Andre produkter bør ikke anvendes, da det kan give irritation og uventede reaktioner.

Du skal undgå sol i en uge efter din behandling, og naturligvis benytte høj solbeskyttelse (SPF 30/50) hver dag. Du må få andre ansigtsbehandlinger efter 4 uger, hvor du også kan få din næste SkinPen behandling.

Du vil være rød i huden i 1-3 dage som en let solskoldning. Du må anvende make-up på huden 48 timer efter behandlingen. Nogle kan opleve forbigående let hævelse og afskalning af huden samt få enkelte små, røde mærker i nogle dage. Reaktivering af forkølelsessår kan forekomme efter behandlingen.