Ansigtspeeling – behandlingsforløb
Før behandlingen
Der er ikke behov for en forundersøgelse forud for en peeling, men du er naturligvis velkommen til at booke en forundersøgelse, hvis du ikke er sikker på, hvilken behandling, du ønsker. (Der er ikke et lovkrav om betænkningstid til denne behandling).
Ønsker du behandling samme dag, så husk at fortælle det ved tidsbestillingen, så du kan få afsat nok tid.
En behandling tager cirka 45 minutter.
Peeling kan ikke udføres, hvis der er infektion eller sår i området, eller hvis du er gravid eller ammer. Desuden ved allergi overfor indholdsstoffer eller hud med overfølsomhed.
Selve behandlingen
Når du møder til behandling, er det bedst, du ikke har make-up på.
Huden afrenses grundigt. Herefter starter peelingen, der kan mærkes som let ubehag. Ubehaget forsvinder hurtigt igen.
Efter peelingen
Du bør ikke være i direkte sol de første 2-4 dage efter en peeling. Husk derfor solfaktor efter behandlingen, det er især vigtigt i sommerhalvåret.
Både Fire & Ice og Stimulation Peel fra ZO® Skin Health kan bruges som en enkeltstående behandling eller tages i et kurforløb.